Her får du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om os og vores stole. Du kan selvfølgelig også kontakte os direkte – eller kontakte en af vores forhandlere.
Hvilken stol skal jeg have?
Forskellige stolemodeller har forskellige egenskaber. Hvilken stolemodel, der passer dig bedst, afhænger af en lang række faktorer. Arbejdsopgaver og arbejdsmiljø, dine fysiske forudsætninger samt din måde at arbejde på er nogle faktorer, der afgør valget. Dertil kommer naturligvis også ønsker om design, form og farve. Du er velkommen til at kontakte os eller en af vores forhandlere, så hjælper vi dig videre med dit valg. Desuden udlåner vi gerne en prøvestol til din virksomhed.
Findes der RH-stole til alle mennesker og arbejdsopgaver?
Ja. I vores brede sortiment finder du stole, som stort set dækker alle behov, individuelle krav, arbejdsopgaver og arbejdsmiljøer.
Kan man prøve jeres stole?
Ja. De fleste af vores forhandlere har prøvestole, som du kan låne til jobbet og prøve, før du bestemmer dig.
Hvilke farver/stoftyper findes der?
Vi har et stort standardsortiment af stoftyper og farver med korte leveringstider. Du kan også helt selv vælge stof eller skind, det gør bare leveringstiden lidt længere.
Hvilke leveringstider har I?
Vi har et sortiment af standardudstyrede stolemodeller til hurtig levering, hvor levering sker efter cirka en uge. Normal levering for stole med standardstof er ellers cirka 2–4 uger.
Er der nogen garanti på RH-stolene?
Ja. På de fleste af vores stole er der 10 års garanti.
Er RH-stolene kvalitetstestet?
De fleste af vores modeller er godkendt iht. ”Möbelfaktas” standarder (EU-standard EN 1335-1). Hele vores sortiment gennemgår desuden meget strenge interne tests og kontroller og er fremstillet til en lang og problemfri anvendelse.
Er RH-stole et godt miljøvalg?
RH Stolen var en af de første virksomheder i branchen, der indførte gennemgribende miljøtænkning. Via vores ”Genvindingsgaranti” tilbyder vi at tage gamle RH-stole tilbage til genvinding. Vores stole er fremstillet af rene, ublandede materialer, samtidigt med at de enkelte stoledele hurtigt kan demonteres, sorteres og genvindes.
Hvad gør man, hvis en RH-stol går i stykker?
De fleste fejl er lette at afhjælpe. Kontakt nærmeste forhandler, som giver dig råd om eventuelle reservedele, du selv kan udskifte. De hjælper også, hvis det er nødvendigt at indlevere stolen til reparation. Om nødvendigt kan vores servicetekniker besøge dig og foretage reparation på stedet.
Kan man udskifte ryg- og sædehynder?
Ja. De er nemme at udskifte på de fleste af vores modeller. Hynderne er monteret med klemfunktion og løsnes/monteres med et enkelt greb.
Kan jeg efterbestille tilbehør?
Ja. Så godt som alt tilbehør kan bestilles og eftermonteres.
Hvorfor skal der bruges forskellige hjul til forskellige gulve?
Der findes et stort antal varianter af hjul med forskellige egenskaber tilpasset efter stole og gulvtyper. Der findes hjul til hårde og bløde gulve, hjul der låser ved belastning etc. Se endvidere under de enkelte stoleseriers "Tilbehør".
Hvor kan jeg se/prøve/bestille RH-stolen?
Vi har forhandlere over hele landet samt showroom i København og Fredericia. Under ”Find forhandler” finder du din nærmeste RH-kontakt.