Målet er, at vores stole skal være lige så ergonomiske for kroppen, som de er skånsomme over for miljøet. Derfor er alle vores stole 100% genvindelige. Desuden fremstilles der mange komponenter af det genvundne materiale. Også vores nye produkt Ventec™ er naturligvis helt genvindeligt. Vi tager også meget hensyn til energiforbruget i produktionen. Og når din RH stol har gjort sit, skal du bare sende den til os, så genvinder vi den ned til mindste detalje. Alt dette gør, at vi er certificeret iht. ISO 14001.
Læs brochure online
RH Stolen er en af de første stoleproducenter, der modtager den internationale EPD-system-certificering.
EPD (Environmental Product Declaration) er en type III-miljømærkning, som har til formål at give videnskabeligt baseret og sammenlignelig information om miljøegenskaberne for produkter i forskellige kategorier. Certificeringen er baseret på en Life Cycle Assessment (LCA - holdbarhedsvurdering) af det pågældende produkt og giver kvantitative data vedrørende produktets miljøegenskaber.
“International EPD System” blev lanceret i begyndelsen af 2008 som en revision af andre EPD-systemer/programmer, der er blevet brugt i næsten ti år i forskellige lande i Europa og Asien. EPD’erne for RH Ambio, RH Extend 120 og RH Logic 400 er de første kontorstole, der får præ-certificering i henhold til det internationale EPD-system.
EPD’erne for RH Stolen er baseret på en LCA, der er foretaget af IVL Swedish Environmental Research Institute, der fremlægger miljøegenskaberne for produkterne opdelt i følgende påvirkningskategorier:
- Ressurceforbrug
- Potentiale for global opvarmning
- Forsurings-potentiale
- Potentiale for nedbrydning af ozonlaget
- Dannelse af fotokemiske oxidanter
- Eutrofiering
- Skabelse af affald (farligt og ufarligt)
Data blev indsamlet ved at stille spørgsmål til underleverandører, internt og via dokumentation. Kontrollen blev foretaget af tredjepart for opfyldelse af ISO 14025 for at kunne anvendes til eksterne kommunikationsformål.
Yderligere information vedrørende det internationale EPD System:
http://www.environdec.com/pageId.asp?id=200